Bogmærke / logo mv / W+J
I Julio Cortázars fantastik-novelle ”Axolotl” introduceres man til axolotlen som et transparent-lyserødt dyr med et udtryksløst, trekantet og aztekisk ansigt. Øjnene er livløse, munden en usynlig ridse, og på hver side af hovedet skyder tre små koralrøde grene frem, som jævnligt hæver og sænker sig. Fødderne har tæer med bittesmå menneskeagtige negle. Videre fortælles det, at axolotlerne er tyste og ubevægelige dyr, der som forstenede fæster deres blinde, men samtidig nådesløse blik til de besøgende i akvariet. De har intet sprog, og deres fysiske aktivitet begrænser sig til umærkelige bevægelser med benene og pludselig svømmen.
Skjødts forlagsdyr og bomærke er vokset ud af denne fabel om en mand, som tryllebindes af den gådefulde axolotl og ender med selv – om end utilsigtet – at tage bolig i dyret.
Dyret som bomærke er skabt og tegnet af NWJ + Niels Reumert.